Du skal betale for ekstraarbejde, du selv har bestilt, og for uforudsete forhold, som hverken du eller håndværkeren kendte. Du skal ikke betale ekstra for arbejde, der allerede er med i prisen, for rettelse af håndværkerens egne fejl eller for ændringer, som håndværkeren ikke kan bevise, at I har aftalt. Har I aftalt AB-Forbruger (Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere), skal hver ændring skrives ned i en tillægsaftale, og bevisbyrden ligger hos håndværkeren (§ 23).
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, at uenighed om prisen meget ofte handler om arbejdstiden, betaling for en lærling og moms. Ved ekstraarbejde er spørgsmålet et andet: var det aftalt, og hvad skulle det koste?
Fire slags ekstraregninger
| Hvad regningen dækker | Eksempel | Skal du betale? |
|---|---|---|
| Ændringer, du selv beder om | Du vælger andre fliser eller et ekstra stik undervejs | Ja, men pris og omfang skal aftales skriftligt (§ 23) |
| Uforudsete forhold | Der er råd i bjælkelaget, da gulvet bliver åbnet | Som udgangspunkt ja, hvis ingen af jer kendte det (§ 20, stk. 3) |
| Arbejde, der hører med | Løbende oprydning og andre nødvendige biydelser | Nej, håndværkeren skal levere det for at gøre arbejdet færdigt (§ 17) |
| Rettelse af fejl | En flise skal lægges om, fordi den blev lagt skævt | Nej |
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver også, at et tilbud kun dækker de arbejder og leverancer, der udtrykkeligt står i tilbuddet. Det er derfor, en grundig beskrivelse af opgaven er den bedste beskyttelse mod ekstraregninger. Se tilbud eller overslag, hvis du ikke har fået en fast pris.
Uforudsete forhold: hvem betaler for det, ingen kunne se?
Ved renovering kan der dukke noget op, når væggen eller gulvet bliver åbnet. AB-Forbruger fordeler regningen sådan:
- Ingen af jer kendte det. Så betaler du udgiften som ekstraarbejde (§ 20, stk. 3).
- Du burde kende det og blev spurgt. Har håndværkeren spurgt dig om særlige forhold ved ejendommen, fx forsyningsledninger eller forurening, og du ikke har sagt det, du burde vide, betaler du også (§ 20, stk. 2).
- Håndværkeren skal sige til. Viser det sig, at arbejdet ikke kan laves som aftalt, skal håndværkeren snarest muligt underrette dig og følge din anvisning (§ 21). Du skal altså have mulighed for at tage stilling, før der bliver lavet ekstraarbejde for dine penge. Er der ikke tid til at spørge dig, skal håndværkeren gøre det, der bedst forhindrer et tab, og det kan du komme til at betale for (§ 21, stk. 2).
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen råder dig til at fortælle firmaet om alle forhold, der kan have betydning for arbejdet, fx en tidligere vandskade, før I indgår aftalen. Det er den nemmeste måde at undgå en diskussion om § 20, stk. 2.
Aftalesedlen: skriv ændringen ned, før den bliver lavet
Ordet aftaleseddel bruges om den korte skriftlige aftale om en ændring. AB-Forbruger kalder den en tillægsaftale. Efter § 23, stk. 2 skal den laves snarest og beskrive omfang, kvalitet og pris samt betydningen for en eventuel sikkerhedsstillelse og for tidsplanen. Paragraffens sidste sætning er den vigtigste for dig: håndværkeren har bevisbyrden for, hvilke ændringer der er aftalt.
Social- og Boligstyrelsen har en færdig formular, "Tillægsaftale vedrørende ændringer i arbejdet", til brug sammen med standardkontrakten. Den har felter til:
- en beskrivelse af ændringen
- prisen som enten fast pris, regningsarbejde efter overslag eller efter regning
- hvor mange arbejdsdage afslutningen bliver udskudt
- om ændringen får betydning for en sikkerhedsstillelse
- underskrift fra både dig og håndværkeren
Vælger I regningsarbejde efter overslag, står der i formularen, at regningen ikke må overstige overslaget med mere end 15 procent, uden at du har taget stilling til, om arbejdet skal fortsætte. Det svarer til reglen i AB-Forbruger § 24, stk. 2.
Har håndværkeren stillet sikkerhed for arbejdet, skal sikkerhed for ekstraarbejdet aftales, samtidig med at I aftaler selve ekstraarbejdet (§ 10, stk. 2, nr. 2). Formularen har et felt til det.
Bliver opgaven mindre end aftalt, skal håndværkeren trække det fra, der bliver sparet (§ 23, stk. 3). Og ændringer, du beder om, giver håndværkeren ret til mere tid (§ 29). Husk derfor at skrive den nye slutdato på aftalesedlen.
Regneeksempel
Eksempel
Et nyt trægulv i en stue til fast pris 60.000 kr. inkl. moms med AB-Forbruger. Tallene er opdigtede for at vise reglerne.
- Da det gamle gulv er fjernet, viser to bjælker sig at være rådne. Håndværkeren stopper og ringer. Boligejeren og håndværkeren skriver en aftaleseddel: udskiftning af bjælkerne til fast pris 8.000 kr. og 2 arbejdsdage mere. Det er et uforudset forhold, som boligejeren betaler.
- Boligejeren beder selv om en anden overfladebehandling. Ny aftaleseddel: 3.000 kr.
- På slutregningen står også "ekstra timer, 4.000 kr." uden nogen aftaleseddel bag.
- Boligejeren betaler 71.000 kr. og holder de 4.000 kr. tilbage. Det er håndværkeren, der skal bevise, at timerne var aftalt.
Ekstraarbejde uden AB-Forbruger
Har I ikke aftalt AB-Forbruger, gælder jeres egen aftale og de almindelige regler. Du har stadig gode kort, hvis du har tilbuddet på skrift: det dækker det, der står i det, og håndværkeren skal kunne vise, at noget ud over det er aftalt. Er der slet ikke aftalt en pris for ekstraarbejdet, skal prisen være rimelig i forhold til det udførte arbejde. Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om regningsarbejde, og AB-Forbruger siger det samme i § 24, stk. 1.
Har du kun fået et overslag, skal håndværkeren altid sige til, hvis prisen vil afvige meget fra det.
Sådan håndterer du en ekstraregning, du er uenig i
- Bed om en specificeret regning: timer, materialer og hvad de er brugt til.
- Bed om aftalegrundlaget: tilbuddet og de aftalesedler, regningen bygger på.
- Sammenlign regningen med tilbuddet punkt for punkt. Er posten allerede med i tilbuddet, er det ikke ekstraarbejde.
- Betal den del, I er enige om, og hold resten tilbage (AB-Forbruger § 25, stk. 3). Holder du for meget tilbage, kan håndværkeren kræve renter.
- Skriv din indsigelse i en mail, så du kan bevise, hvornår og hvorfor du var uenig.
- Klag til det rigtige nævn, hvis I ikke kan blive enige. Se Forbrugerklagenævnet eller Byggeriets Ankenævn.
Betaler du i rater, så hold ekstraarbejdet ude af de almindelige rater. Se aconto-betaling.
Gør
- Skriv i aftalen, at AB-Forbruger gælder. Læs AB-Forbruger forklaret.
- Lav en aftaleseddel for hver ændring, før arbejdet bliver lavet, med pris og ny slutdato.
- Fortæl håndværkeren om kendte forhold i huset, fx tidligere vandskader, før I indgår aftalen.
- Bed om en fast pris på ekstraarbejdet, når det kan lade sig gøre.
- Gå tjeklisten Før du skriver under igennem, så det står i aftalen, hvordan ændringer bliver aftalt.
Gør ikke
- Sig ikke "bare gør det" i telefonen uden at få pris og omfang på skrift bagefter.
- Betal ikke en ekstraregning, før du har set, hvad den dækker.
- Godkend ikke ekstraarbejde, du ikke har tid til at forstå. Bed om en pause og et skriftligt bud.
Spørgsmål og svar
Skal jeg betale for ekstraarbejde, der ikke er aftalt?
Ikke uden videre. Efter AB-Forbruger § 23 skal ændringer aftales i en skriftlig tillægsaftale, og det er håndværkeren, der skal bevise, hvad der er aftalt. Uforudsete forhold, som ingen af jer kendte, betaler du dog som ekstraarbejde (§ 20, stk. 3).
Hvad er en aftaleseddel?
En aftaleseddel er en kort skriftlig aftale om en ændring undervejs: hvad der skal laves, hvad det koster, og hvad det betyder for tidsplanen. Begge skriver under. Social- og Boligstyrelsen har en tillægsaftale til AB-Forbruger, som du kan bruge.
Hvad gør jeg, hvis jeg er uenig i en ekstraregning?
Bed om en specificeret regning og om den aftale, regningen bygger på. Betal den del, I er enige om, og hold resten tilbage. Kan I ikke blive enige, kan du klage til det ankenævn, der dækker arbejdet.
