Aconto-betaling: hvor meget må håndværkeren kræve, før arbejdet er udført?

Håndværkeren kan kun kræve aconto, hvis I har aftalt det, og raten bør svare til det arbejde og de materialer, der allerede er på plads. Har I aftalt AB-Forbruger (Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere), betaler du som udgangspunkt først, når arbejdet er afleveret (§ 25). Løbende betaling kræver en aftale (§ 26). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens råd er kort: betal aldrig mere, end byggeriet er værd på det tidspunkt, du betaler.

Aconto er helt normalt ved større opgaver. Et firma, der skal købe materialer og betale løn i flere måneder, kan ikke altid vente til sidste dag. Problemet opstår, når raterne løber foran arbejdet.

Forudbetaling, aconto og slutbetaling

Forskellen mellem forudbetaling og aconto er ikke ordet på fakturaen. Det er, om du betaler for noget, der er lavet.

Det siger AB-Forbruger om betaling

• Hovedreglen: Betaling sker, når arbejdet er afleveret (§ 25, stk. 1). En faktura er rettidigt betalt, når du betaler senest 15 arbejdsdage efter, at du har fået den (§ 25, stk. 2).
• Løbende betaling: Det kan aftales, at du betaler løbende for udført arbejde og anvendte materialer (§ 26, stk. 1). Bruger I Social- og Boligstyrelsens standardkontrakt, står der, at løbende betaling opgøres pr. måned, medmindre andet er aftalt.
• Slutopgørelse: Når arbejdet er afleveret, kan du kræve en endelig og fuldstændig opgørelse over alle de løbende betalinger (§ 26, stk. 2).
• Materialer: Når materialer er leveret på byggepladsen, tilhører de dig (§ 16, stk. 2). Det er en af grundene til, at det giver mening at betale for leverede materialer, men ikke for bestilte.
• Hvis du ikke betaler: Betaler du ikke en forfalden rate, kan håndværkeren standse arbejdet efter et skriftligt varsel på 5 arbejdsdage (§ 27). For sen betaling forrentes med rentelovens sats (§ 25, stk. 4).

Uden AB-Forbruger er det jeres aftale, der gælder, sammen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hovedregel om at betale, når arbejdet er udført.

Hvorfor du ikke bør betale forud

Går et firma konkurs, mens det arbejder for dig, skal du anmelde dit krav til konkursboet. Har du betalt forud, er det pengene for det ikke-udførte arbejde, du skal have tilbage derfra. En garantiordning hjælper heller ikke nødvendigvis: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, at en garantiordning formodentlig ikke dækker ikke-udført arbejde, og Byg Garantis vedtægter undtager det udtrykkeligt. Læs Byg Garanti: når håndværkeren ikke retter fejlen.

Vil firmaet have sikkerhed for, at du kan betale, er der en bedre vej end forudbetaling:

• Bankgaranti fra dig. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslår, at du tilbyder en bankgaranti i stedet for at betale forud. Sørg for, at det kun er dig, der kan udløse betalingen. AB-Forbruger kalder det forbrugerens sikkerhed (§ 11). Den skal aftales, og du kan altid kræve den nedskrevet til det beløb, der mangler at blive betalt.
• Sikkerhed fra håndværkeren. I kan også aftale, at håndværkeren stiller sikkerhed over for dig. Er intet andet aftalt, er den på 15 procent af prisen og ophører 1 år og 30 dage efter afleveringen (§ 10).

Når firmaet vil have penge for materialer, før de er leveret

Skal et køkken, vinduer eller fliser bestilles hjem, kan firmaet bede om betaling, når varerne bliver bestilt. Efter AB-Forbruger skal materialer leveres uden ejendomsforbehold, og de tilhører dig, når de er leveret på byggepladsen (§ 16, stk. 2). Før det tidspunkt ejer du dem ikke. Foreslå derfor, at raten for materialerne falder, når de står på adressen, eller at du stiller en bankgaranti, indtil de er leveret.

Regneeksempel: en betalingsplan, der følger arbejdet

Læg mærke til den sidste rate. Den bør være stor nok til, at du har noget at holde tilbage, hvis der er mangler ved afleveringen. Se afleveringsforretning: sådan gennemgår du arbejdet, før du betaler det sidste.

Tjek hver aconto-regning

Før du betaler en rate, så gå disse punkter igennem:

1. Står raten i aftalen? Er der aftalt en betalingsplan, skal fakturaen følge den.
2. Er arbejdet lavet? Se selv efter, eller få din byggerådgiver til at godkende fakturaen.
3. Er fakturaen specificeret? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen råder dig til at bede om en udspecificeret regning, så du kan se, hvad du betaler for.
4. Er ekstraarbejde holdt adskilt? Ekstraarbejde bør stå for sig, med henvisning til den aftale, der ligger bag. Læs ekstraarbejde og ekstraregninger.
5. Betaler du digitalt mod faktura? Det er dit bevis for, hvad du har betalt.
6. Er prisen med moms? Priser over for dig som privatperson skal være inklusive moms.

Når du er uenig i en rate

Er du uenig i en faktura, må du holde hele eller dele af betalingen tilbage, men du skal betale den del, I er enige om (AB-Forbruger § 25, stk. 3). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, at du kan holde et beløb tilbage, der svarer til, hvad det koster at gøre arbejdet færdigt og rette manglerne. Holder du for meget tilbage, kan håndværkeren kræve renter efter renteloven. Skriv derfor til firmaet, hvor meget du holder tilbage, og hvorfor.

Kan I ikke blive enige om, hvorvidt en tilbageholdelse er berettiget, kan en af jer bede Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed om at udpege en sagkyndig, der afgør det (§ 62). Ender sagen i Byggeriets Ankenævn, skal du have betalt de beløb, du selv erkender at skylde, før nævnet afgør sagen.

Alle artikler om betaling, ekstraarbejde og sort arbejde